"Mit Liv i Streger"

MONSTRE, THRILLERS OG GYYYYYYS

2012-02-08T12:03:00.005+01:00

Er der noget, der kan få mig til at ligge søvnløs med lyset tændt om natten, er det, hvis jeg har set en thriller eller en gyserfilm. Min sunde fornuft ved jo godt, at der er et filmhold kørende i kulissen, når en scene bliver “skudt”, men det er som om det glider i baggrunden, når mørket sænker sig, og gysene og skrigene lægger sig i underbevidstheden.

Almindelige lyde fra køleskabet eller varmeapparatet kan pludselig forveksles med en serieøksemorders fodtrin eller åndedræt, der bevæger sig gennem køkkenet ud i gangen, hvor han søger efter sit næste offer.

Eller skjorten og den lange uldne cardigan, der pænt hænger på en bøjle på døren, der i en sen nattetime kan forveksles med et altædende spøgelse. Måske jeg skulle overveje at sove med briller på om natten, for at nedsætte uhyggen?

Jeg husker stadig en sommer, hvor jeg havde været i Århus og aflevere pigerne, som skulle på ferie i 3 uger hos deres far. Til toget havde jeg købt den illustrerede udgave af bogen Da Vinci Mysteriet, hvor kunstværker og seværdigheder, der bliver beskrevet også bliver vist.

Togturen retur til hovedstaden føltes som en halv time, fordi fordybelsen i bogen var så stor. Jeg husker stadig hvordan jeg hjemme igen næsten ikke kunne løsrive mig fra bogen, og holdt først en pause, da aftenen var ved at falde på, og mine øjne gjorde krav på at en lampe blev tændt..

Da jeg jo er meget visuel bliver én af de stærkeste personer i bogen albinoen. (Kan kort sige, at jeg aldrig har genlæst bogen eller set filmen for den sags skyld. Ikke fordi bogen ikke var god, men fordi jeg ikke er ekstra udrustet på samme måde som mænd er….). Mit billede af albinoen, var så stærkt at jeg måtte sove med lyset tændt et par nætter i træk og alle skygger blev forvekslet med ham. Så kort sagt jeg var piv bange for at være alene hjemme i lejligheden i de 14 dage!

Så den bog og Hitchcocks små gyserfilm, som jeg kiggede med på gennem fingrene, da jeg var barn, har gjort så stærkt indtryk på mig, at jeg på ingen måde brænder for at læse uhyggelige bøger eller se skumlegyser- eller thrillerfilm. Fik dog overvundet mig selv til at se “Rødhætte”, som egentlig var meget underholdende, med knap så mange gys, som jeg derfor for længst er kommet over.

Nu skal det så siges, at jeg står ved min angst for filmskabte uhyggegyserfilm, og takker pænt nej til at se sådanne, uanset hvor mange vi end er, der måtte sidde sammen undervejs. Nix, nej jeg kan ikke og vil ikke se dem!

Når det så er sagt, har jeg lavet én undtagelse, idet der er ét monster, jeg har accepteret, som faktisk til et vist niveau er velkomment. Det er et monster, som jeg fandt ud af er i min lejlighed, ikke kun om natten, men ofte når det er koldt eller trætheden har det lidt svært ved at forlade kroppen. Det kan også sagtens finde på at dukke op, når jeg vender hjem fra en tur udenfor, og fryser.

Hvem mit monster er, er jo ganske enkelt, for det er selvfølgelig mit dynemonster!!! Det eneste monster som jeg ikke er bange for, men som jeg dog kan have mine magtkampe med, når klokken er 6.00 om morgenen!

Mit dynemonster er godt til at holde mig længe i sengen, og charmer med både varme, skønne og bløde dynekram, og en hvisken i øret: ”Hvorfor skal du stå ud af sengen, når det skal være en kamp, og jeg alligevel vinder?"

Jeg prøver så at ligge helt helt stille i nogle minutter for så at tage kampen op og så én, to, tre er jeg kampklar, og laver et karatespark (hvordan sådan et så end er) og formår at “snørre” dynemonsteret, overmande det, og skynde mig ud ad sengen, stolt af endnu engang at have overvundet mit vidunderlige dynemonster.

“Selvfølgelig skal jeg da op”, det siger sig selv, for jeg skal op og tegne og være kreativ, og gøre det jeg selv synes, jeg er bedst til og i første omgang er det at forevige mit dynemonster, så her er det, vær så god!

At være tro mod sig selv er det det samme som egoisme?

2012-02-06T21:10:00.003+01:00

Sidder denne smukke mandag morgen foran min pc. Det sner udenfor og kontrasten til kulden er dampen fra min nylavede kop te. Sneen, er ikke så rar for de trafikale forhold, men her fra 4. sal falder sneen smukt og fnuglet, og så er det bare så fredfyldt at se på.

Idag er en dag med tid til at reflektere en stund.

At stoppe op og give sig selv tid og ro til at mærke efter, er tid, der er guld værd for mig, og for den sags skyld nok også for andre, hvilket ville være med til at nedsætte livsstilssygdommen stress...

Jeg vågnede med en masse tanker tidligt i morges. Tanker omkring forskellige temaer, hvor jeg skal tage stil-ling. Det letteste for mig var at vende mig om og sove en time til...Da jeg atter vågnede, rædbrækket over at have ligget for længe, var tankerne taget til og jeg måtte derfor erkende at det var tid at se dem i øjnene...

For at danne mig et overblik, er det bedste så for mig at sætte mig ned og skrive. Det giver luft i hovedet, og virvaret af tanker, tvivl og evt løsninger bliver overført til papiret, så min underbevidsthed kan komme frem til den rette beslutning. og overblikket atter kan indfinde sig og resultere i handlinger.

Hvad er det så for nogle tanker, der kan fylde en kvindes hoved en mandag morgen? Eller skal jeg måske hellere skrive en søndag eftermiddag, aften og nat...eller nærmere det sidste stykke tid?

Det pudsige er, at det intet har med min TegnePlanet og min kunst at gøre...Aldrig har jeg nemlig følt styrken og glæden så stærk som nu. Der er så meget energi i min ideer og projekter, at jeg allerede inden indgangen til 2012, vidste at dette år er mit år. Mit år til at realisere mine projekter, og jeg må sige at året på den side allerede har været god mod mig. Jeg møder skønne, fantastiske mennesker på min vej, mennesker, der siger de rette ting, bekræfter mig endnu engang i at jeg er på rette vej. Sammenhængen mellem mine ideer er der. Den røde tråd er på plads, og det er bare så fedt!!!!

Så det er ikke på den arbejdsmæssige konto, det knager.....det er mere ting, jeg som privatperson skal forholde mig til.

Har netop nydt små 5 dage med mine skønne piger i Århus, hvor vi havde nogle dejlige dage sammen alle 4. At opleve at børnenes far og jeg, på trods af det, vi har været igennem, bare havde fokus på nærværet og samværet med vores guldklumper. Det har været rart og ja en bekræftelse på at vi har elsket hinanden engang og har formået at bevare vores venskab/forældreskab. (Vi skal så blot undgå evt. brandpunkter ;O)

At komme hjem og fornemme at presset, der ubevist ligger og lurer, efter min kære mor blev fundet på gaden og kom et smut med ambulancen igen, (alt er ok og hun er hjemme igen). Det pres som gør at en opprioritering af hende selvfølgelig er naturlig. At være en bedre datter, at gå ture med hende, hygge mere med og om hende. Ja, jeg ved at jeg nok ikke gør nok og slet ikke i forhold til min søs, som har hende boende pt. Men jeg gør mit bedste og hygger om hende om eftermiddagen, som vi begge nyder.

Jeg kunne ikke gøre det samme som min søs, måske fordi jeg har et andet temperament og måske fordi jeg kender mig selv så godt? Jeg kender mine grænser, men alligevel arbejder jeg med mig selv, for ikke at føle mig som en dårligere datter. Jeg er dér, i det omfang, jeg kan og formår, og melder også pas for ikke at skulle styrtdykke med stress igen. Det ord - stress - er iøvrigt ikke eksisterende i mit univers mere...måske fordi jeg er tro mod mig selv? Måske fordi jeg siger fra og vælger mine kampe?

Men uanset hvad jeg gør, kan det være svært at se at ens omgivelser ikke også siger fra, og mærker efter hvad der er rigtigt og forkert for dem, mærke efter hvornår deres grænser overskrides. Der skal være tid til at stoppe op og fylde sig selv op. Det sker desværre for mange alt for sent, og så er en sygemelding måske uundgåelig?

At jeg prøver at holde fast i mine valg og passer på mig selv, kan virke egoistisk på andre, netop når der så er tid til at se venner og veninder. Det kan måske virke overfladisk udefra, men for mig er der stor forskel på at give af sig selv og blive drænet for energi og at give af sig selv og blive fyldt op af energi.

Jeg vil ikke have dårlig samvittighed, over at jeg også vælger mit eget voksenliv, vælger at kunne være sammen med andre kvinder og mænd. Jeg nyder at være datter, søster og mor, moster og niece, men i den grad også at være kvinde og veninde. Det ene udelukker ikke det andet...men skaber jo den, jeg er i en helhed.

Det er vel også kvaliteten fremfor kvantiteten, der er vigtig og så begrave djævlen, der pirker min samvittighed og kysse englen istedet.

Starten af Jens Hansens Bondegård...

2012-02-04T00:51:00.000+01:00

"Jens Hansen havde en bondegård, ia ia ååååh"

Hvad sker der liiiige her?

2012-02-03T16:25:00.001+01:00

Som meget kreativt individ...og knap så struktureret, har jeg på trods formået at få lavet en separat præsentationsside på facebook, som jeg faktisk er ret tilfreds med, og dét er jo positivt! www.facebook.com/regitzedanlambaa

At det så slår mig efter en god coaching session, at jeg faktisk er ved at lave en tilsvarende identisk præsentation her på min blog, ved jeg ikke om er så positivt endda??!

For jeg tænker, at det vel ikke som sådan er en ide, at sidde og uploade de samme malerier og tegninger på både faceB og her på bloggen?...et eller andet sted er det vel en art spild af tid at foretage samme procedure to gange og måske også spild af din tid at se de samme visuelle udtryk igen og igen, selvom en gensynsglæde selvfølgelig skal være velkommen :O)

Hm, tænke tænke...så jeg måtte lige rode lidt rundt på første for at finde ud af udgangspunktet, hvorfor jeg ville lave en blog..

Det mærkelige er jo, at jeg ikke er i tvivl om hvad min blog skal bruges til...nemlig at fortælle lidt om hid og hint, krydret med en let humoristisk streg...Det har hele tiden været mit udgangspunkt, og der har da også været flere situationer på det sidste, der kunne "offentliggøres" her på bloggen.

Hvad "undskyldningen" så har været udover at jeg ikke har fået nedskrevet ord, såvel som tegnet stregen og uploadet det til min blog?

Tja, i bund og grund tror jeg, at det er fordi, jeg ikke har sat mig ned, og formuleret formålet med de forskellige sites...for pling så er det hele blandet sammen i én stor pærevælling, fordi overblikket mangler...Uf, not rart at sidde og blotte virkeligheden her...men sådan er det jo! ;O)

Det skal og må være tid igen at begynde at få opdateret min blog noget oftere end tilfældet hidtil har været...

Må så nok komme til den realistiske selverkendelse, at det nok bliver mere end et par gange om måneden, der kommer updates, end et par gange om ugen......Lyder det ikke meget fornuftigt? og så er der nogle, der har fortalt mig at twitter også ville være et godt sted at oprette en profil....men at kunne begrænse sig, er også en kunst...og lige nu er det jo som bekendt malerkunsten, jeg gebærder mig i...så endnu engang må jeg vende tilbage til at ting, tager tid...og at opdateringer her og på fjæsen er faste holdepunkter, hvor opdateringer skal ske jævnligt, for ikke at løbe ud i sandet...

Iøvrigt sidder jeg i disse dage og arbejder i Adobe illustrator, og nyder også at udtrykke mig tegnemæssigt på den måde...så måske de næste streger bliver fra pc'ens univers??

Er pt i Jylland, hvor den landlige duft - trods snevejr - har indtaget min storbynæses lugtesans...derfor bliver min første streg et bud fra Jens Hansens bondegård.

God weekend derude...og tak for din tid! :O)

Glædelig jul og godt nytår

2012-01-10T00:25:00.000+01:00

Sidste illustration til "ELISE I TRYLLESKOVEN"

2011-11-22T20:18:00.000+01:00

Så er der lagt sidste hånd på min Elisehistorie...jeg er bare SÅ glad...og har iøvrigt fået dejlig positive tilbagemeldinger, så nu skal hun ud og møde verden...

Illustration til klumme omkring BLOWJOBS

2011-09-21T23:28:00.002+02:00

Illustration til klumme om TERAPEUTVALG

2011-09-21T23:27:00.002+02:00

ILLUSTRATION TIL KLUMME OM BRYSTER

2011-09-21T18:25:00.002+02:00

ILLUSTRATION I FORBINDELSE MED KLUMME OM MOBBERI

2011-09-21T18:24:00.002+02:00

ILLUSTRATION TIL KLUMME OM KÆRESTE"PLEJE" :o)

2011-09-21T18:21:00.002+02:00

Så har jeg nye streger at præsentere.. nogle af de lette streger, som vises her, og så har jeg også lavet et par anatomiske, som jeg ikke vil vise her..

God fornøjelse..

Kærlige hilsener

Regitze :O)

TANKER FRA ET FORHOLD

2011-08-31T19:59:00.062+02:00

Det skønneste er, når min bedre halvdel og jeg kan tale os frem til et kompromis. Sådan har det nemlig ikke altid været!

I starten hvor vi var nyforelskede, var livet skønt, dejligt og ukompliceret fordi forelskelsen overskyggede alt. Hans liv var uforandret, så han gik til fodboldkampe, var ude med vennerne og ja, forskellen var for ham, at han havde fået et par ekstra appelsiner i turbanen, nemlig børn og en hustru, der blev hjemme og tog opvasken! I starten nød jeg at være omkring vores små dejlige børn, og skar naturligt ned på samværet med veninderne og mine hjemme-hygge-wellness-aftener alene, som jeg altid har prioriteret højt.

Det gik da også så fint, lige indtil den dag, det ikke gik så fint mere!

Jeg begyndte stille og roligt at blive sur og tvær, og følte jeg stod alene med det hele derhjemme. Han følte, han fik en spand koldt vand i hovedet, når han kom hjem fra en venneaften og mumlede noget som "var det nu ved at være den tid på måneden igen". Han forstod ingenting, for hvor var hans dejlige kæreste, hans livs kærlighed, moren til hans guldklumper, blevet af? Forsvundet i en sur opvaskeklud?

Ja, hvordan kunne han da også vide, at jeg havde brug for frihed til at se veninderne og få luft under vingerne? Det var jo mig selv, der havde valgt at være hjemme, når han tog i byen? Jeg havde jo ingenting sagt og accepteret hans fortsatte ungkarleliv, altså indtil den dag, hvor jeg eksloderede i en kaskade af ord, mens han måbende stod og så på!

Idag kan vi grine af det, når vi kigger tilbage, for idag er vi blevet så meget klogere på hinanden. Ja, vi taler faktisk om tingene, når de opstår eller tager dem i opløbet og lader dem ikke ligge og ulme for så en dag at eksplodere igen. Godt nok er vi begge stædige, og tonerne kan gå højt - ingen tvivl om det, men vi er også enige om at finde roden til vores "uoverensstemmelse". Vi er blevet enige om at ungkarle livet må stoppe, så vi begge kan deles om børnene og de hjemlige opgaver, hvilket iøvrigt også må siges at være i orden, da vi begge har et fuldtidsarbejde.

I en periode gik det selvfølgelig godt med den nye arbejdsfordeling, og jeg blomstrede op igen, mens min kæreste derimod begyndte at hænge lidt i mundvigene...Han savnede selvfølgelig sine venner, fodboldkampene og sin frihed. Og jeg forstår ham så godt; jeg savnede jo også i den grad at kunne koble fra med veninderne og ikke blot mødes med mødregruppen, hvor alt snak handlede om bleer og økologisk hjemmelavet mos! Jeg trængte i den grad til at blive opdateret af tidens trends og gå ud og føle mig som kvinde og ikke blot som en malkemaskine....

Idag fungerer vores kærlighed, vores forhold og venskab igen på bedste vis, netop fordi vi har taget tingene i opløbet. Min kære mand og jeg har lavet en liste over de ting, vi hver især gerne vil, de ting vi gerne vil sammen som par og som familie og så den uundgåelige to-do-liste i hjemmet med praktiske gøremål. Det er så skønt nu, hvor vi ved begge, hvornår vi kan være sammen alene og have kærestetid, hvornår vi kan være sammen med vores egne venner og fælles venner, og hvornår vi kan være sammen som familie og med familien. Ja, og så de uundgåelige gøremål i hjemmet, som vi har delt op.

Resultatet er at vi har fået mere tid sammen og hver for sig. Vi har begge fået større overskud og mere frihed, og flere følelser af den gode slags. Ja, jeg nyder ihvertfald atter min "hygge-alene-wellness aften". Så har jeg på vej hjem fra arbejde fået købt de nyeste dameblade og magasiner, og har efter hygge med børnene, givet mig selv en skøn wellness time i badet, for derefter at flade ud i min ynglingsstol med en varm kop te og fordybe mig i alt hvad, der rører sig i vores kvindeverden, mens min kæreste hygger sig med at lægge børnene i seng og ordne evt. praktiske gøremål.

Jeg hører intet, for jeg har udstyret mig selv med et par effektive ørepropper, så al lyd er væk. Det eneste jeg skal koncentrere mig om, er at være god ved mig selv.

Jeg ved, min mand ser frem til han skal i Parken og se landskamp med vennerne om et stykke tid. Jeg ved, han glæder sig, og jeg glæder mig på hans vegne, for nu har jeg overskuddet og energien til at glæde mig på hans vegne, for jeg er fyldt op med energi...takket være min wellness aften og al den skønne læsning, som jeg har nydt i fulde drag.

PS: Og så vil jeg da ikke undlade at nævne at min mand også nyder godt af den energi jeg har fået efter en aften med wellness ;O)

DET INDERSTE LAG AF KVINDEN..

2011-08-15T17:59:00.000+02:00

Efter en længere samtale med en veninde omkring en date, hun skulle på, har jeg efterfølgende tænkt meget over alt det tilbehør, vi kvinder kan købe, for at gøre os ekstra attraktive.

I den forbindelse var jeg på nettet og undersøge sagen nærmere, og blev klogere på diverse opstrammende tekstiler til balder, lår, buste og talje, og hvad der ellers er på markedet, der kan gøre os perfekte og underskønne!

Jamen, det er utroligt som vi pludselig kan gå flere numre ned i størrelse i en kropsformet bodysuit eller købe trusser med ekstra hold i model maxi eller g-streng fuldendt med et par nylonner, der holder maven inde og balderne på plads, ja for ikke at glemme muligheden for en større buste med push-ups eller et indgreb med implantater.

Derudover kan vi også blive flere centimeter højere med stilletter, hvor det ikke kun er hælen, der løfter os 10 centimeter opad, men hvor også forfoden hjælper løftet med et par centimeter!

Nu er torsoen på plads, så skal der også bruges tid så vores hårpragt øges med fylde både i bredden og længden i form af flotte farvede exstensions. Ja, for ikke at nævne smukke, velplejede og nylavede french manicure negle og pedicure.

Endnu mere underholdende er det, at min kære veninde har taget en hel dag fri fra sit arbejde så hun kan være helt klar til weekendens date. Han må godt nok være attraktiv! :O)

Jeg må så indrømme, jeg virkelig under hende mr. nice guy og at de må leve lykkeligt sammen til deres dages ende - så længe de altså ikke ender i soveværelset..Ja, ikke at hun er én, der smutter med hjem i seng på første date, for realistisk set, sker det jo om ikke på første date, så på en af de efterfølgende..

Og ja, jeg under hende også den bedste og hedeste omgang sex, men er faktisk lidt bekymret for situationen. Hvad søren sker der, når tøjet begynder at ryge af, og tyngdekraften begynder at virke?

Jeg har mine bange anelser.

Måske løber han skrigende væk, når de velsiddende bryster pludselig folder sig ud og ruller ned over mavens volker og ender hængende som en julestrømpe med en 5-krone i!

Eller når de faste, velformede balder af stål hænger med retning mod knæhaserne og iøvrigt er fyldt med bedstemor huller.

For en bjergbestiger og eventyrslysten mand, vil min kære venindes krop jo være lidt af en spændende mundfuld og udfordring at gå på opdagelse i - uden tvivl - og det både med lyset tændt eller slukket, men hvordan bliver virkeligheden?

Paralyseret af de mange spændende muligheder for indsnøring af kroppen, har jeg stadig glæden ved at trække i mit træningstøj, og smutte ud på en frisk lang tur, uden make-up eller andet, der får min krop til at tage sig bedre ud!

PS: For de nysgerrige kan jeg jo afsløre, at jeg er ligeså spændt på at høre resultatet af daten og er klar med både flag og champagne, eller om det skulle gå grueligt galt med kleenex én masse!

SÅ ER "SOMMER"FERIEN OVRE....

2011-08-12T12:16:00.000+02:00

....og hverdagen atter startet..Min blog har også holdt sommer. Jeg glæder mig til at komme igang igen her på bloggen, og nyder den feedback, jeg får på sms, mails og facebook.

Og så glæder jeg mig til samarbejdet med sexolog og parterapeut Maj Wismann, hvor mine illustrationer kommer på hendes website www.websexolog.dk

Stregen bliver i denne stil.

"Oplæg til en klumme omkring parforhold, hvor en kvinde er kommet relativt ud af en depression, men slår sig selv i hovedet over at manden stadig elsker hende og bliver sammen med hende..Måske er depressionen ikke helt overstået?".

På gensyn senere, og skøn dag til alle jer derude...

BUDGETTER

2011-07-10T15:33:00.000+02:00

Den bedste start på en ny uge er i løbet af søndagen at opdatere, hvad der er af opgaver og aftaler den kommende uge. Så er man mentalt forberedt og også klar til, hvad der måtte komme af udforudsete opgaver og hændelser.

Når ugen så lakker mod enden, er det altid en god ide at samle på den forgangne uge: hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad var det, der gjorde at det gik godt og mindre godt? Nåede jeg det, jeg havde planlagt? Hvis ja, et skulderklap, hvis nej, hvad var så årsagen til jeg ikke nåede, det planlagte?

På den måde, er der hele tiden opfølgning og overblik over eventuelle tidsrøvere, spildtid og hvad der ellers kunne dukke op af “må også liiiiiiiige nå at købe nye sko til fødselsdagen fredag” (ja, men ikke i arbejdstiden!).

Sådan en struktur og planlægning er jeg godt i gang med, og det kører!

Er inde i en supergod og effektiv rytme, og nyder at se den ene opgave efter den anden blive krydset af med et flueben. Det fylder godt op på energi overskuds kontoen, hvilket bekendt fortsætter den gode cirkel.

Én af de ting jeg så arbejder lidt ekstra med i øjeblikket og egentlig har gjort længe, er at udarbejde et budget for privatøkonomien.

Har egentlig haft lagt et budget flere gange, men det er jo ikke nok at lægge et budget, det skal også overholdes!

Det er så lige på det punkt, det kræver lidt ekstra af mig, for som kreativt udøvende individ, er der ikke noget, der ligger fjernere end at kigge på tal. Dvs jeg har ikke noget mod at kigge på tal på prisskilte på lækre tøj giner, eller på den nye android mobil, jeg ønsker mig.Så længe jeg nøjes med at kigge, sker der jo heller ikke noget ved det.

Om jeg så også når at impulskøbe inden jeg forlader diverse forretninger, og bagefter konstaterer, at menuen resten af måneden endnu engang står på havregrød, er knap så godt, da netop indkøbte impulskøb jo ikke er indberegnet i budgettet!

Og ja, så er det så, jeg sidder her med en stak interessante papirer en dejlig søndag mens solen skinner udenfor, og har besluttet mig for endnu engang at udarbejde et budget.

Af en eller anden mærkelig årsag, ved jeg, at jeg denne gang kommer til at overholde det. Måske er det fordi, jeg har rundet de 40 og er ved at blive voksen, måske fordi det bare giver en vis tryghed at kende ens købekraft sidst på måneden? Eller også trænger menuen bare til at blive skiftet ud? Det finder jeg jo nok svaret på om et stykke tid, når det viser sig om jeg holder budgettet!

P:S Iøvrigt er det faktisk meget sjovt det med tal alligevel, når jeg bruger tid på det og graver ned i papirerne, men er dog så realistisk at jeg nok bliver ved min læst og holder mig til farverne! ;O)

GODDAG OG FARVEL - eftertænksomhed i livets skole.

2011-07-09T17:29:00.000+02:00

Jeg kan godt lide, når mennesker omkring mig er ærlige og siger deres mening lige ud. Det kan på nogle virke hårdt, specielt hvis det ikke er ros altsammen. På den anden side er det vel rarest at få et ærligt svar, specielt hvis man selv har bedt om det?

En af de ting jeg har lært ved mødet med mennesker er, at der er altid er et goddag og et farvel!

En veninde sagde det også til mig en dag, hvor jeg ytrede ønske om en hund. Det føltes lidt hårdt, da hun sagde at ligeså stor glæden ville være ved at få et nyt familiemedlem, ligeså hårdt ville det være at skulle af med den igen, når den var blevet gammel. Men hun har jo ret! Hver gang vi siger goddag til noget nyt, noget godt og dejligt, vil der altid være et farvel, et tab og et savn.

Nogle gange hjælper det, at høre andre mennesker sige det man tænker, og når jeg nu tænker over mit liv de sidste par år, så har der været mange goddag’er og farvel’er.

Ét af farvel’erne, som følelsesmæssigt har været meget svære, hårde og sårbare, var at sige farvel til min dejlige, kære og højtelskede far. Et kæmpe tab og en stor smerte; et tomrum at sige farvel til et menneske, der altid har været dér i mit liv, støttet mig, vejledt mig, hjulpet mig op, når jeg faldt, altid stået klar med et kram og et lyttende øre. Et kæmpe tab for os alle, der kendte ham. Det er surrealistisk og uforståeligt ikke at kunne ringe til ham, ikke at kunne se ham og kramme ham. Det gør ondt og jeg mærker stadig sorgen, smerten og tabet i hverdagen.

Heldigvis tror jeg på reinkarnation, og ved vi kommer til at gense hinanden.

Min ældste datter oplevede også et farvel, da hun mistede to af sine dejlige kæledyr - hendes kære kanin Stampe, som gik bort på operationsbordet hos dyrelægen, og hendes lille dværghamster Silke, som lå stille i sit bur en morgen inden vi skulle rejse på ferie. Åh, hvor gør det ondt at se sine elskede ulykkelige, at se hendes verden bryde sammen og gå itu. Idag glæder hun sig heldigvis meget over de dejlige kæledyr, vi stadig har.

For det meste gør det ondt at sige farvel, selvom ordet i sig selv jo betyder far vel, som jo i egentlig er positivt.

At sige farvel til et menneske, der har betydet meget for én, er jo også at sige farvel til et kapitel i ens liv. Længden af kapitlet er som sådan underordnet, da det nærmere er de involverede følelser og savnet, der gør ondt. At blive forladt, at være alene og mærke et tomrum.

Nu er jeg jo blevet 40 år og i mit liv har jeg oplevet mange farvel’er såvel som goddag’er. Når følelserne har lagt sig, og det mere eller mindre er blevet hverdag igen, er det tid for refleksion over det forgangne kapitel, refleksion over alt det gode, der var, det gode, der er og det gode, der vil komme. Jeg lærer hele tiden, hvilket jo i bund og grund også er meningen med livet? De største og sværeste tab, er dem vi lærer mest af. Det er også dem, der gør at vi kommer klogere ud på den anden side, for heldigvis læger tiden alle sår, og vi kan rejse os op!

At mennesket er så fantastisk bygget, at vi rent faktisk kommer videre, uanset hvor langt nede eller ude, vi har været, er imponerende! Og det interessante er jo, at vi på sigt bliver stærkere og klogere af det vi gennemgår og lærer i livets skole, så et farvel er måske ikke så skidt endda, at det er ikke er godt for noget?

For det er vel det, meningen med livet er, at foretage en masse valg, danne erfaringer, foretage nye valg og danne nye erfaringer, og når vi så en dag er mætte af livet at kunne lægge os ned og sove den sidste søvn?

Dagen idag er i eftertænksomhedens tegn, og det skal der også være plads til på min blog, hvor jeg vælger at sige "ne pas au revoir, mais a bientôt!" (for de ikke frankofile "ikke farvel, men på gensyn!")

P:S Skøn og solskinsrig dag til alle :O)

UVEJRET FRA FORLEDEN

2011-07-06T12:42:00.000+02:00

Kan forestille mig at mange allerede har glemt, at der i weekenden brød et ordentligt uvejr løs over Danmark? Dem, der stadig husker uvejret, er dem, der oplevede store skader og oversvømmede kældre.

Jeg sidder her på 4. sal og nyder at dagen idag er fyldt med solen, som skinner smukt og varmt, og ja "over skyerne er himlen altid blå".

Hvorfor jeg overhovedet har en interesse i at skrive om uvejret, når jeg bor i min skønne lyse lejlighed på 4. sal, kan virke uforståeligt, for så meget regnede det trods alt heller ikke, at det nåede herop!

Men nu er det sådan, at jeg dagligt mærker skaderne fra uvejret, idet varmekælderen i den ejendom, jeg bor i blev oversvømmet af 1,5 meter vand, og hele varmeanlægget brød sammen, som. Dette betyder, at jeg nu for 4. dag i træk har iskoldt vand i hanerne, hvilket gør det daglige bad til en noget kold fornøjelse.

Er dog blevet mere alternativ for få det varme vand med i bad: El-kedlen fyldes med vand, koger, hældes op i den største balje, jeg har, ud i bad og fylde kold vand i fra hanen, så jeg ikke bliver skoldet.

Føler mig skudt tilbage til gamle dage, hvor badet for nogens vedkommende foregik i køkkenet i et badekar, hvor badevandet først blev skiftet ud, når alle havde været i bad. Den mest beskidte til sidst!

Jeg er dog så priviligeret, at jeg ikke skal lade badevandet gå på skift. Ja, jeg skal ikke engang hente vand i brønden eller på gårdspladsen ved vandposten, men blot bevæge mig ud i køkkenet til el-kogeren af flere omgange.

At badet i disse dage er lidt mere omstændigt, lægger jeg ikke skjul på - er dog glad for at min børneflok tæller to piger og ikke 7! Det er til at overskue for os alle.

Når jeg så står i denne situation med koldt vand i hanerne, ser jeg kontrasten til min hverdag, og skønner på at jeg lever i et moderne samfund, og ikke "i gamle dage", hvor badet iøvrigt ikke var en daglig handling, nok nærmere en ugentlig begivenhed i forbindelse med søndagens kirkegang.

Ja, der er mange tanker, der når at poppe op, når hverdagens gang bliver ændret. Hvor lang tid, der endnu går, før der atter er varmt vand i hanerne, ved jeg ikke.

P:S. Men to ting jeg dog ved med sikkerhed er, at jeg fortsat drømmer om et dejlig varmt skumkarbad og at jeg aldrig nogensinde bliver vinterbader! :O)

OG HER STÅR JEG SÅ....

2011-07-04T11:35:00.000+02:00

...på min fridag, hvor alt er planlagt efter vi er i juli måned, som jo er højsommer i Dannevang:

Jeg skal på stranden!

Solparasollen, liggestolen, magasiner, krydsord, håndklæde og badetøj, mad og drikke er lagt klar og pakket, så jeg kan komme hurtigt afsted. Ud og ligge svalt på min favorit strand, nord for København. Væk fra storbyens høje puls, og bare ligge og nyde lyden af vandet skvulpe i vandkanten og mærke en let brise mod mit endnu hvide maveskind.

Men som set tidligere i den danske vejrhistorie, har naturen sine egne luner. Så fordi solen skinner skønt kl. 6 om morgenen, er det ikke ens betydende med den skinner klokken halv 10, hvilket jeg også må sande, da tordenskyerne er ved at samle sig i masser på himlen.

Jeg prøver at besinde mig med at skyerne nok ikke forsvinder hurtigere, hvis jeg hidser mig op.

Skuffet lader jeg mig falde ned i sofaen. Mundvigene er som trukket ned af tyngdekraften. Jeg føler mig svigtet, snydt og forrådt af det danske sommervejr, indtil tanken om min onkels planlægning dukker op i tankerne. Han er nemlig en klog mand, der har levet så længe, at han aldrig udsætter sig selv for den skuffelse, jeg nu sidder og føler. Han har nemlig altid et regnvejrsprogram og et solskinsprogram, så hvis vejret ændrer sig, ændrer han bare planen. Alt er tilrettelagt i mindste detalje. Et imponerende menneske.

Hvad skal jeg foretage mig, når min strandtur nu er gået i vasken, og al udendørs aktivitet er udelukket?

Kunne svaret være andet end selvfølgelig se det positive i, at jeg nu endelig kan få lavet årets forårshovedrengøring? Hm, må ærligt indrømme at jeg har svært ved at se det positive, da jeg finder moppe og støvsuger frem. 　

P:S Selvom der stadig sidder en vis skuffelse i kroppen over ændring af dagens planer , er det nu alligevel en dejlig følelse - træt og udmattet ovenpå den omgang min lejlighed har fået - at smide mig i sofaen med en dejlig kop grøn te, dameblade og nyde en velfortjent pause, og så har jeg ovenikøbet slået to fluer med et smæk: rengøring og fitness klaret på én gang! Kan det gøres bedre? :O)

HURRA, HVOR DET REGNER!

2011-07-02T23:18:00.000+02:00

Så sidder vi dér i bilen på vej hjem, da Thor pludselig farer hen over himlen med sin hammer! Et øjeblik efter åbner himlen sine sluser, og det står kort sagt ned i lårfede stråler.

"Et fantastisk syn og imponerende kræfter naturen hersker over", når jeg lige at tænke, inden min lille niece fornærmet udbryder "Aaaaj, hvorfor skal det nu regne!? Øv, hvor er det irriterende!"

Noget overrasket og forvirret bliver jeg over hendes udtalelse. Hun er en dejlig lille pige på 7 år, som burde elske regn og ikke mindst vandpytterne, der er skønne at hoppe i med eller uden gummistøvler.

Mine tanker flyver tilbage, da mine egne to dejlige piger var på nogenlunde samme alder. Jeg husker en bestemt eftermiddag, jeg havde hentet mine piger. Vi var alle 3 trætte, men skulle på indkøb, da køleskabet var gabende tomt.

Det var lummert i vejret og optræk til uvejr. Jeg kiggede kort op på himlen og vurderede, at vi nok kunne nå hjem, inden uvejret brød løs, men jeg skulle blive klogere...

En halv time efter og med 3 tunge indkøbsposer i hænderne og mine piger ved siden af, gik vi mod udgangen, og undrede os lidt over, at der stod så mange mennesker i døren til Netto. Vi undskyldte os og kom igennem flokken. Det syn, der mødte os var overvældende. Ikke et menneske at se udenfor. Der var helt øde og dødt - de stod jo allesammen halvsure i Netto indgangen! - Himlen var mørkegrå og tung af næsten sorte skyer og det piskede ned med kæmpevåde regndråber.

Jeg kiggede ned på pigerne og hviskede til dem, om de var klar til at løbe ud i regnen, når jeg talte ned fra 3.

Om de var! Jublende og grinende løb vi ud på parkeringspladsen og nærmest dansede afsted gennem regnen, væk fra alle dem, der bare skulle ud til bilerne på parkeringspladsen. Vi havde et kvarters gang hjem.

Og ja, vi blev drivhamrende våde og gennemblødte, men det er en oplevelse vi alle 3 stadig husker, når regnen tager til. Vi husker også hvordan det var bagefter at komme hjem, tage det klamkolde tøj af, gå i varmt bad, tage nattøj på og putte under dynerne i sofaen med varm kakao og lune boller...

P.S. Havde det været morgen og jeg skullet have siddet på arbejde med halvvådt tøj, tilstår jeg gerne, at jeg nok heller ikke ville have jublet så meget! :O)

Til kamp mod de overflødige kilo..

2011-07-01T20:52:00.003+02:00

Det er måske lidt sent på badesæsonen at beslutte sig for at gennemgå kroppen for ekstra polstringer, men "bedre sent end aldrig", er der vist et klogt hovede, der har udtalt engang.

På den anden side - med den relative lave accelerationshastighed, jeg arbejder med i øjeblikket, er jeg jo blot på forkant med nytårsfortsætterne, hvilket er det, jeg vælger at holde fast i, som det positive menneske, jeg nu engang er!

Kernen i det, jeg har brug for at lette mit hjerte med, handler om min svaghed for chokolade.

Chokolade siges af eksperter at være sundt...men ved større og vedvarende indtagelse begrænses det sunde aspekt og bliver i stedet Usundt! Sådan er det med al overdrivelse - "alt med måde", som min kære mor altid har sagt.

Derfor har jeg valgt at komme de overflødige kilo til livs ved at holde én chokoladefri dag. Ja, du læser rigtigt. Hvert år er det nemlig sådan, at jeg beslutter mig for at "nu skal det være..." lige inden badesæsonen går igang. Jeg googler ihærdigt forskellige effektive slankekure, men traditionen tro ender mine kure altid med hånden nede i en pose Kim's eller en rittersport nede i tasken, hvor ingen ser den...

At sætte sig et mål, og ikke gennemføre er altid en nedtur, så derfor har jeg denne gang valgt at sætte et mål, hvor delmålene er så overskuelige, at det ikke kan blive andet end en succes, og det er altså at holde én chokoladefri dag...bare idag!

Jeg startede så i onsdags for én uge siden og har faktisk formået at holde næsten en hel uge chokolade fri, ved bare at tage én chokoladefri time ad gangen, som så er blevet til en hel dag, og nu en hel uge uden chokolade. Jeg er stolt!

Selvfølgelig tager det lang tid, at komme kiloerne til livs ved at holde kun en fridag fra det usunde sunde chokolade, men jeg kan overskue det, og den ene dag tager den anden med sig, har jeg fundet ud af.

Ved at ændre blot én faktor ad gangen, kan jeg ændre mine livsstil med små skridt. Så kan hele min krop følge med og så kan jeg være klar til badesæsonen næste år.

P:S Nu er jeg ikke en lyseslukker, så er der fødselsdage eller andre begivenheder, tillader jeg mig selv at nyde lidt søde...andet kan jeg ikke være bekendt! ;O)

..og så fik jeg lige den idé....

2011-07-01T20:47:00.001+02:00

...da jeg lå i min sofa i morges...og lod tankerne flyve om hvordan jeg skulle komme igang med mine tegninger, malerier...hvordan deler jeg dem med heeeeele verden uden at skulle bruge den formue jeg ikke har lige nu?

Som et vink med en vognstang slog det mig, at jeg jo for læænge, lææænge alt for lææænge siden vist nok havde oprettet en blog, dvs to...den ene til mine illustrationer og den anden til mine malerier...

Flot tænkte jeg...så vidt jeg husker skulle en blog opdateres jævnligt...ja vist næsten dagligt...så det jeg har valgt at gøre er at slette det der eksisterede, og starte på en frisk ny blog...

Arbejder stadig med layoutet...synes andre bloggere har sådan nogle enkle fine blogs...det må kunne lade sig gøre...?!?!

Så denne blog, bliver en kombination af det jeg dagligt skaber, mine tanker og følelser, og så håber jeg blot ikke det bliver for rodet og blandet...ellers klarer jeg det med endnu en tegning... :O)